Vi indkalder automatisk dit barn – du skal ikke tilmelde det. 

Det første tandlægebesøg

Alle børn i Glostrup Kommune er automatisk tilmeldt tandplejen. Når barnet er cirka 10 måneder, sender vi jer et velkomstbrev, hvor vi skriver nogle af de råd, som I allerede nu kan tænke ind for at give barnets tænder de bedste betingelser. I brevet informerer vi også om det videre forløb i Tandplejen.
 

Vi indkalder barnet til den første undersøgelse på klinikken, når barnet er 2½-3 år. 

I har altid mulighed for at kontakte os, hvis I har brug for hjælp tidligere. 

Hvad gør vi, når I kommer på klinikken første gang? 

Ved første besøg opretter vi en journal med oplysninger om helbred, om brug af medicin, overfølsomhed med videre. Vi taler om kostvaner, sukkerforbrug, søde drikke og brug af sut. Vi tæller også tænderne og ser, hvordan de er børstet.

Barnets første oplevelse på tandklinikken

Det er vigtigt, at det første besøg på tandklinikken er en god oplevelse for barnet og forældrene. Det gør vi vores til, at det bliver. Hvis du selv har en dårlig oplevelse hos en tandlæge, er det vigtigt, at du ikke lader det påvirke dit barn. Barnet mærker hurtigt, hvis du er urolig. 

Hvor ofte skal barnet til tandlægen?

Efter den første undersøgelse indkalder vi børnene efter individuelle behov. Som hovedregel er der 15 måneder mellem undersøgelser. Barnet kan godt have tider i tandplejen mellem undersøgelserne for at få rådgivning om mundhygiejne, tandskader, tandfrembrud med mere.

Så tit skal du til tandlæge

Du vil blive indkaldt til undersøgelse hver 15. måned. Hvis der er behov for yderligere besøg, vil du få det. Det kan for eksempel være for at få rådgivning om mundhygiejne, tandfrembrud, tandskader med mere. Du kan altid kontakte os, hvis du har problemer med dine tænder.