Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du får akut brug for en tandlæge.

Akut behov for tandbehandling indenfor klinikkens åbningstid 

Hvis du får akut behov for tandbehandling, kan du kontakte klinikken telefonisk alle skoledage og få en akut tid.

Det er vigtigt at ringe først og få tid, inden du møder op på klinikken, så vi er sikre på at have tid til at se på dig.

Du kan se vores åbningstider her.

 

Akut behov for tandbehandling udenfor klinikkens åbningstid

Hvis du får akut brug for en tandlæge udenfor klinikkens åbningstid og når vi holder ferie og ikke har ferie-vagt, kan du kontakte en privatpraktiserende tandlæge eller tandlægevagten.

Du kan selv vælge, hvilken privatpraktiserende tandlæge, du vil kontakte.

Tandlægevagten på Oslo Plads Kbh. Ø har åben konsultation hver aften og weekend. Hvis du har spørgsmål til tandlægevagten, skal du kontakte dem på telefon 7025 0041. Du kan også ringe til Akuttelefonen på 1813. Du kan læse mere om tandlægevagten her.

Akut hjælp til alvorlig tandskade

Hvis du har en akut behandlingskrævende tandskade, skal du kontakte Tandskadevagten ved at ringe til Akuttelefonen på 1813. Personalet på akuttelefonen sørger for, at den vagthavende tandlæge kontakter dig.

Tandskadevagten behandler akut behandlingskrævende større tandskader og efterblødninger efter kirurgiske tandbehandlinger. Behandling af alvorlige og akut behandlingskrævende tandskader og efterblødninger i Tandskadevagten er gratis både for børn og voksne.

Refusion af udgifter 

Hvis du er under 18 år og har haft udgifter til akut behandling hos en praktiserende tandlæge, kan du sende din regning til Glostrup Kommunale Tandpleje, Egeskoven 27A, 2600 Glostrup. 

 

Vores EAN-nummer er 5798009041289. 
 
 
Glostrup Kommune betaler ikke for akut behandling hos praktiserende tandlæger på tidspunkter, hvor de kommunale tandklinikker har åbent.