De følgende oplysninger er gældende uafhængigt af, om du er part i en sag eller f.eks. fungerer som partsrepræsentant eller er forældremyndighedsindehaver til et barn, som en sag måtte omhandle.
Vi har i medfør af databeskyttelsesforordningen pligt til at oplyse dig om følgende:
I forbindelse med dit valg om at være tilknyttet den kommunale tandpleje i Glostrup kommune, behandler vi personoplysninger om dig.
Når du sender eller afleverer personoplysninger til os eller fortæller os om personlige forhold, vil vi behandle disse oplysninger og journalisere dem i den patientjournal henvendelsen vedrører.
At vi behandler oplysningerne, betyder bl.a., at vi modtager, registrerer, opbevarer, kopierer, journaliserer, udskriver, videresender og arkiverer oplysningerne. Vi kan ikke på forhånd sige præcis, hvordan vi vil behandle dine oplysninger, men typisk vil behandlingen bestå i at indhente, modtage og journalisere oplysningerne.
I din tandbehandling og tandjournal behandler vi på nuværende tidspunkt følgende personoplysninger: navn, cpr.nr., adresse, telefonnummer, e-mailadresse, forældremyndighed, søskende, skole og oplysninger om sociale, økonomiske eller helbredsmæssige forhold, tandjournaler og røntgenbilleder og foto, evt. gipsmodeller.
Hvis du efterfølgende f.eks. klager over vores evt. afgørelser, journalisering af oplysninger, beder om yderligere sagsbehandling eller søger om aktindsigt i den oprindelige sag osv., vil disse oplysninger også blive journaliseret og registreret på en ny sag, der kan tilknyttes til den oprindelige sag. I forhold til disse evt. efterfølgende forhold vil du også have samme rettigheder, og vi vil have samme pligter som beskrevet nedenfor.
Hvor kommer oplysningerne fra
Det er Tandplejens opgave at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til en bred målgruppe herunder alle børn og unge i kommunen. Derfor indhenter vi oplysninger fra CPR-registeret om tilflytning, fødsler mv. for at kunne tage kontakt til de relevante borgere.
Al kommunikation mv. journaliseres på borgerens tandjournal.
Vi journaliserer desuden, relevante oplysninger som vi modtager fra dig, dine pårørende, plejecentre, visitationen, bosteder eller kontaktpersoner til socialtandplejepatienter. Hvis det er relevant for sagsbehandlingen, kan vi indhente øvrige oplysninger fra andre forvaltninger, myndigheder eller lignende hvis vi har lovhjemmel til det eller du/I har givet udtrykkeligt samtykke hertil.
Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne give dig svar på dine spørgsmål, og for at kunne sagsbehandle din henvendelse eller andres henvendelse til os og holde styr på, hvilke sager du har/har haft i Glostrup Kommune, og hvilke sagsbehandlingsskridt vi har foretaget.
Vi behandler personoplysningerne med hjemmel i den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder inden for det lovområde, som din sag og din henvendelse handler om, og persondatareglerne.
Formålet er at kunne tilbyde dig tandpleje og tandbehandlinger som inkluderer:
- Planlægning og udførelse af tandbehandlinger, forebyggelse og tandregulering
- Journalføring og opbevaring af behandlingshistorik
- Kommunikation om aftaler og behandlinger
Hjemmel
Vi behandler konkret dine personoplysninger på baggrund af
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, og Sundhedslovens §127-135 der omfatter tandpleje for kommunens børn og unge op til 22 år, §131-132 for Omsorgstandpleje, §133-134 for Specialtandpleje samt §134a for Socialtandpleje.
Videregivelse
Dine personoplysninger vil i udgangspunktet ikke blive videregivet til uvedkommende. Personoplysningerne vil dog blive videregivet uden samtykke, i det omfang det er nødvendigt at videregive dem, enten på grund af et lovkrav, eller hvis det er nødvendigt for sagsbehandlingen. Dine personoplysninger vil blive videregivet til andre myndigheder hvis vi er forpligtet ved lov f.eks., Politiet ved anmodning, øvrige samarbejdspartnere som Familieafsnittet, sagsbehandlere i bopælskommuner ved anbragte børn, samt hvis der gøres brug af den skærpede indberetningspligt der påhviler offentligt ansatte.
Udveksling med andre kommuners tandplejere ved journaloverførsler, henvisningssteder som privat praksis eller Københavns Universitet eller ved valg af Fritvalgsordningen, udføres efter indhentet informeret samtykke borger eller myndighedsindehaver.
Oplysningerne vil i øvrigt blive brugt, når det er nødvendigt til intern brug, f.eks. som led i opfølgning, kollegial sparring og læringsmæssige sammenhæng, statistik, ledelsesinformation mv.
Hvor længe gemmer vi dine persondata?
Når vi ligger inde med personoplysninger om dig, vil de blive slettet og arkiveret i overensstemmelse med arkivlovens regler, hvorefter sagerne typisk oversendes til Rigsarkivet.
Vi er dataansvarlig – hvordan kontakter du os?
Glostrup Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du har sendt til os og som vi evt. på anden måde modtager. Vores kontaktoplysninger er Glostrup Kommune, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup, telefon: 43964608
mail: born.unge.familier@glostrup.dk som er Center for Børn Unge og Familier
Du kan også sende sikkert via www.borger.dk. Vi opfordrer dig til at sende sikker mail.
Dine rettigheder
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet (berigtigelse), og du har ret til at se og få udleveret de personoplysninger, som vi behandler om dig (indsigtsret). Du har også ret til under helt særlige omstændigheder at få oplysninger om dig slettet (retten til at blive glemt).
Vi har en databeskyttelsesrådgiver – hvordan kontakter du ham?
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du altid spørge os. Du er også velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Se oplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver på: https://www.glostrup.dk/glostrup/behandling-af-personoplysninger-/databeskyttelsesraadgiver digital post på www.borger.dk eller via mail DPO-D@hvidovre.dk (usikker post).
Du kan klage
Hvis du er utilfreds eller har spørgsmål til vores håndtering af dine personoplysninger, eller hvis du har mistanke om, at kommunen har lækket persondata eller på anden måde ikke har håndteret dine eller andre personers oplysninger korrekt, foreslår vi, at du kontakter os, så vi kan forklare dig, hvad der ligger bag vores sagsbehandling eller lovgrundlag.
Du kan også klage til Datatilsynet på telefon 3319 3200, på mail dt@datatilsynet.dk eller hvis du ønsker at sende med sikker post via digital post på www.borger.dk. Vi anbefaler altid at sende med sikker post.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.
Med venlig hilsen
Tandplejen i Glostrup Kommune
(25/2467 opdateret d. 17.02.2026)